Camille (ID-164)

Camille

Som NORSK speaker i København har jeg gennem de sidste 16 år lagt stemme til utallige reklamer, dubbet og sunget tegnefilm og computerspil, lagt voiceovers på natur- og dokumentarfilm, indtalt lydbøger, telefonsvar, e-learning, netsider, meditations-CD’er, talende hospitalsudstyr og manualer af forskellige slags … kort sagt, prøvet lidt af hvert!

Blandt tidligere og nuværende kunder kan jeg nævne Nordisk Film Audio, Speakerbureauet, STV, Supersonic, Frölich Postproduction, Minerva Film, Camp David Sound & Sight Production, Audio Lounge, TDC, Scandvision (Malmö), Radja (Malmö), WorldWideVoices (Tyskland), Puur Audio (Amsterdam).

Min baggrund er oprindelig indenfor teater, sang og dans, som jeg arbejdede med fuld tid ’84 – ’99, nu mere sporadisk. Jeg tog min første sceneuddannelse i Sri Lanka og Indien hvor jeg boede som teenager, ellers har jeg Teaterklanens elevuddannelse og et Shakespearestudie fra The London Academy of Performing Arts. Jeg var mest til eksperimenterende, fysisk teater men medvirkede også i traditionelt børneteater, kortfilm, spillefilm og en del musikforestillinger.

Senere producerede/skrev/instruerede jeg et par dokumentarfilm; den prisbelønnede ”I Danmark” og ”Danskere om Døden”, begge distribueres af bibliotekscentralen og har været vist i henholdsvis DR1, DR2 samt DK4. Jeg er pt. i gang med postproduktionen af art-dokumentaren ”The Colour of Clouds”.

Jeg er uddannet dramapædagog fra Høgskolen i Oslo og har undervist i drama, filmskuespil, dans, kropssprog m.m. Desuden har jeg virket som kommunikationskonsulent for bla. læger og fagforeningsfolk. Sideløbende læser jeg filosofi ved Københavns Universitet, er på kandidatsdelen og specialicerer mig i philosophy of the emotions og intersubjektivitet, relationer.


Speaker egenskaber

Alder: 40 - 50 år Køn: Kvinde
Sprog: Norsk Genre: Reklame, E-Læring, Voice Response

Book denne speaker | Tilføj til favoritlisten