E-læring og mad-drømme


Af: Vibeke Morsing | 19. september 2019


Pusle Helmuth har været i studiet igen - denne gang for at indtale e-læring for en større dansk virksomhed.

Pusle er barnebarn af Osvald Helmuth og datter af skuespillerne Frits Helmuth og Jeanne Darville. Læs mere på hendes speakerprofil hvor du også kan lytte til nogle af hendes stemmeprøver.

Udover at Pusle arbejder som speaker, så excellerer hun også på en helt anden front - den kulinariske.

Således vil Multimediestudiet gerne slå et slag for, at Pusle har åbnet Restaurant HELMUTH i Hellerup.

Som hun skriver på hjemmesiden:
"Jeg er født ind i en familie af skuespillere og kunstnere. Der var altid en masse på dagsordenen, og en del oplevelser at være med til. Vi har altid levet livet på højtryk og det var altid fyldt med god dansk mad, film og teater. Jeg har altid tænkt – hvorfor ikke samle alt det i et sted? Derfor opstod Restaurant HELMUTH - en hyldest til dansk kultur og den danske madkunst, samt min livsglade og kærlige familie."

Tillykke med restauranten, Pusle og modtag vores respekt over at gå efter sine drømme.

Pusle Helmuth i studiet

Multimediestudiet laver jævnligt optagelser med både nye og eksisterende speakere for at kunne opretholde en varieret samling af demo’er på hjemmesiden til inspiration for studiets kunder. Samtidig vil vi gerne gøre en ekstra indsats for at promovere de enkelte speakere, på det helt individuelle plan.

Hvert område kræver sin egen særlige stemme - og i vores speaker søgning finder du ikke bare din favorit, men du får også en masse bonusinfo om den pågældende speaker. Her har du muligheden for at læse mere om og høre udvalgte lydprøver fra de enkelte speakere. Deres baggrund og kompetencer er spændende læsning, så lad dig inspirere.

Skulle du mod forventning ikke finde lige præcis den type stemme du efterlyser i vores arkiv, eller har du brug for et helt andet sprog end det, du kan finde her på siden - så tøv ikke med at kontakte os. Vi har et stort netværk og vil efter stor sandsynlighed kunne skaffe den helt rigtige speaker til dig.

Kategorier: Speaker, Demo, Speaker søgning

Tilbage til oversigten